Job i NEYE
Vi er altid meget interesseret i at modtage uopfordrede ansøgninger. Alle ansøgninger behandles naturligvis med fuld diskretion og videregives kun til de personer internt i NEYE, som beskæftiger sig med rekruttering af personale.
Hvis du ønsker at være en del af NEYE-teamet, er du meget velkommen til at sende din ansøgning og CV til job@neye.dk. I emnefeltet må du meget gerne skrive, i hvilken NEYE-butik du ønsker job.
Ledige stillinger i NEYE
NEYE er Danmarks førende og største kæde af specialforretninger inden for lædervarer. Vi har 42 forretninger fordelt over hele landet samt en webshop. Vi er kendt for at give vores kunder god service og et stort, bredt udvalg af tasker, kufferter, weekendtasker og accessories. Vores sortiment spænder over stærke, danske samt internationale brands - kombineret med design og produktion af vores egne mærker.
Vi har siden 1977 givet vores overskud til kræftforskningen i Danmark, noget vi er meget stolte af. Det er altid en fordel at have en forkærlighed for tasker og design, samt at være smilende og serviceminded, når man ønsker at være en del af NEYE-teamet.