Kundeservice
Reklamation
Alle henvendelser omkring reklamationssager skal gå igennem vores butikker. Du kan henvende dig i hvilken som helst NEYE-butik. Husk blot din bon eller ordrebekræftelse.
Alle varer, du køber på neye.dk eller i en NEYE-butik, er omfattet af købelovens regler om to års reklamationsret. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler ved varen, som er opstået inden to år efter købet.
Du skal dog være opmærksom på, at der er flere varer, der ifølge Forbrugerstyrelsen har en holdbarhed, eller en normal levetid, der er kortere end 2 år. Dette gælder for de fleste beklædningsstykker. Derudover er der en række omstændigheder, der gør sig gældende, når der skal tages stilling til reklamationsret.
Reklamationsretten dækker ikke fejl, der er opstået på grund af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid. Din reklamationsret bortfalder, hvis manglen er opstået som følge af fejlagtigt brug eller misligholdelse af varen. Vær derfor opmærksom på dette, inden du reklamerer.
Hvad gør jeg, hvis min vare går i stykker?
Hvis din vare går i stykker eller lider af en mangel, skal du henvende dig i en af vores butikker. Du skal henvende dig inden for rimelig tid, efter du har konstateret manglen. Dette gælder uanset, hvor i landet varen er købt, samt varer, der er købt i vores webshop. Husk at medbringe din bon eller din ordrebekræftelse.
Hvordan reklamerer jeg over min vare?
I tilfælde af en reklamation bedes du henvende dig i en af vores butikker med din bon eller ordrebekræftelse. Personalet i butikken vil vurdere, om der er tale om produktionsfejl, der hører under den 2-årige reklamationsret. Hvis den gør, opretter de en reklamation. Reklamationer håndteres inden for rimelig tid, og det vil være butikken, der holder dig orienteret. Sagen kan blive løst med reparation, ombytning, afslag i prisen eller udbetaling af købsprisen, afhængig af den konkrete situation.
Transportskade
I tilfælde af at din vare er gået i stykker i forbindelse med transport, eksempelvis med fly, er der tale om en transportskade. I denne sammenhæng vil det være dit flyselskab eller din forsikring, du skal henvende dig til, da det er dem, der skal dække en eventuel reparation eller erstatning af den beskadigede vare.
Retlig garanti – dine rettigheder i EU
Retlig garanti på mindst to år for varer, der sælges i Den Europæiske Union.
Forbrugere kan gøre deres rettigheder gældende under henvisning til den retlige garanti for kontraktmæssighed, f.eks. hvis varer:
- ikke svarer til beskrivelsen
- ikke fungerer efter hensigten.
Sælgerne er ansvarlige for enhver mangel, der eksisterede på det tidspunkt, hvor varerne blev leveret, og som viser sig inden for den retlige garantiperiode. Sælgere skal i en sådan situation tilbyde:
- gratis reparation eller gratis omlevering
- i nogle tilfælde et forholdsmæssigt afslag i prisen eller fuld tilbagebetaling.
Nogle lande har en længere retlig garantiperiode. For brugte varer kan der gælde en kortere periode, dog mindst et år. Hvis du vil vide mere om dine rettigheder i et bestemt land, kan du læse mere på europa.eu/youreurope/garantier eller spørge sælgeren.
Hvad skal du gøre, hvis du modtager mangelfulde varer?
- Kontakt sælgeren så hurtigt som muligt for at gøre opmærksom på problemet.
- Fremlæg bevis for købet, f.eks. i form af en kvittering, en faktura eller et kontoudtog.
Sælgere og producenter kan også tilbyde handelsmæssige garantier, som gælder uafhængigt af den retlige garanti. For eksempel kan du se GARAN-mærket, der giver en handelsmæssig garanti for holdbarhed, som producenten tilbyder uden yderligere omkostninger, og som omfatter hele varen.