Kundeservice
Kontobetingelser for erhvervskunder (pr. 1.4.2024)
Kontobetingelser og vilkår for Plantorama Erhverv.
Her kan du læse kontobetingelserne for Plantoramas erhvervskonti, gældende fra 1. april 2024.
- Plantoramas erhvervskontokort udstedes udelukkende til erhvervskunder, hvilket gælder alle momsregistrerede og offentlige virksomheder. Kortet må alene bruges til indkøb til erhvervsmæssig brug.
- Kortet kan benyttes i alle Plantorama Centre i DK, samt køb på Plantoramas webshop, www.plantorama.dk eller ved kontakt til vores erhvervsteam på tlf. 8853 8853.
- Kortet må alene benyttes af kortindehaver. Kortindehaveren kan ansøge om flere kort på samme konto.
- For at sikre mod misbrug accepterer vi kun det fysiske kort, som skal fremvises ved registrering/betaling på kontoen. Foto af kortet og diverse app tjenester accepteres ikke.
- Kortet er personligt og skal opbevares på betryggende vis.
- Det er kontoindehavers ansvar at give Plantorama besked, såfremt kortet er bortkommet og/eller der er mistanke om misbrug.
- Kontoindehaver har ansvaret for alle udstedte kort til kontoen og dermed også erstatningsansvar ved misbrug.
- Det er kontoindehavers pligt altid at oplyse ændringer i virksomhedsdata, herunder CVR-nr. og kontaktperson.
- Plantorama kan til enhver tid spærre kort og konto, såfremt aftalen misligholdes og/eller der fremkommer oplysninger om kontoindehaver, der ved nyoprettelse, ville få ansøgningen afvist.
- Kontoindehaver kan til enhver tid opsige aftalen og afvikle evt. saldo i henhold til gældende betingelser.
- Levering af varer købt via kundekontokortet kan kun ske til adressen registreret under CVR-nr.
- Ansøgning om erhvervskort kan ske på baggrund af en fyldestgørende kontoansøgning med alle relevante firma- og kontaktoplysninger.
- Alle kreditansøgninger behandles individuelt.
- Kreditstørrelsen fastsættes ud fra virksomhedens regnskab og andre registreringer.
- Plantorama er berettiget til løbende at kontrollere alle oplysninger om kortindehaver, bl.a. gennem kreditfirmaer og andre tilgængelige registre.
- Plantorama forbeholder sig ret til at afvise en ansøgning om kredit uden begrundelse.
- Gældende betalingsbetingelser for kreditgodkendte erhvervskunder: private virksomheder 14 dage, offentlige virksomheder 30 dage fra fakturadato.
- Alle kontooplysninger opbevares indtil 5 år efter ophør af konto.
- Overholdes betalingsaftalen ikke, videregives kontoindehaver og dennes oplysninger til kredit- og inkassofirma.
- Plantorama kan overdrage sine tilgodehavender og tilknyttede rettigheder overfor kontoindehaver til tredjemand.
- Alle registrerede oplysninger videregives kun til brug for rethåndhævelse.
- Der afgives ikke kontakt- eller kontooplysninger til tredjepart for brug til ekstern markedsføring.
- Plantorama behandler kundeoplysninger til intern analyseformål med henblik på forretnings- og produktudvikling og kan i den forbindelse indsamle oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder. Analysearbejde bliver udført af databehandler med databehandleraftale.
- Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i Plantoramas persondatapolitik.
- Ønskes kontoen lukket, skal det ske skriftligt til Plantorama på debitor@plantorama.dk.
- Er kontoen spærret på grund af manglende betaling, kan kontoen genåbnes, når alle udeståender er betalt. Åbningen sker ved personlig kontakt til Plantoramas økonomiafdeling på debitor@plantorama.dk.
- Har kontoen været lukket helt, skal der fremsendes ny ansøgning med alle relevante informationer.
- Kontokortet udløser automatisk 8% rabat på alle varer, dog ikke varer fra Plenty samt tilbudsvarer. Der ydes dog ikke rabat på fragt, køb af gavekort og andre serviceydelser.
- Plantorama forbeholder sig ret til at ændre i de anførte kontobetingelser med 30 dages varsel.
- Meddelelser om ændring fremsendes til kontoindehaver, til den af kunden oplyste kontakt-e-mail. Såfremt kontoindehaver fortsat benytter kortet efterfølgende, anses ændringerne for godkendte.
- Kan ændringerne ikke accepteres, kan kontoindehaver opsige aftalen og indbetale evt. udeståender i henhold til ovenstående.
- Henvendelser vedr. konto, faktura og andre aftaleforhold bedes rettet til Plantoramas debitorafdeling på mail debitor@plantorama.dk. Husk altid at have dit kundenummer klar.
- Disse kontobetingelser er gældende fra 1. april 2024 og erstatter alle tidligere kontoaftaler.