Kundeservice
Persondatapolitik for nyhedsmail
Politik for behandling af personoplysninger i forbindelse med Plantoramas nyhedstjenester.
Her kan du læse Plantoramas politik for behandling af de personoplysninger, du udleverer, når du tilmelder dig Plantoramas nyhedstjenester, herunder nyhedsmails, markedsføring via e-mail samt SMS-tjenester. Denne persondatapolitik gælder for indsamling og behandling af personoplysninger om dig i forbindelse med tilmelding til Plantoramas nyhedstjenester.
Når du tilmelder dig Plantoramas nyhedstjenester, er vilkårene i denne persondatapolitik gældende, og du accepterer, at persondata, som du selv udleverer til Plantorama, bliver behandlet i overensstemmelse med efterfølgende beskrevne processer.
Plantorama værner om dine personoplysninger, og vi er opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af de personoplysninger, vi modtager fra dig. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer, der indsamles og deres formål.
Plantorama betragtes som dataansvarlig i henhold til den gældende persondatalovgivning. Nedenfor finder du alle nødvendige kontaktoplysninger:
Plantorama A/S
Lyshøjen 12, stuen
8520 Lystrup
Telefon: 8853 8853 (kundeservice)
CVR-nr. 14982442
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du tilmelder dig Plantoramas nyhedstjenester, forudgår det, at du afgiver visse personoplysninger. Plantorama indsamler og registrerer derfor de personoplysninger, du frivilligt afgiver på Plantoramas hjemmeside eller i et af vores centre i forbindelse med tilmelding til vores nyhedstjenester.
Personoplysningerne behandles med det formål at fremsende relevante nyhedsmails, markedsføring via e-mail samt SMS-tjenester vedrørende produkter fra hele Plantoramas sortiment, herunder bolig, have og dyr. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold inden for Plantorama A/S samt at kommunikere med dig. Din fødselsdato anvender vi til at kunne sende dig en fødselsdagsnyhedsmail.
I Plantorama bliver adgangen til din persondata begrænset til personer, der har et formål med behandlingen af oplysningerne. Plantorama gennemgår jævnligt de registrerede personoplysninger og sletter de oplysninger, der ikke længere er relevante at behandle.
I forbindelse med din tilmelding behandler vi følgende personoplysninger om dig:
- Kontaktoplysninger: navn og adresse, telefonnummer (til brug for sms-markedsføring), e-mailadresse, IP-adresse, køn og fødselsdag
- Oplysninger om bolig/haveforhold: rækkehus, villa eller lejlighed (byhaven/altanen)
- Oplysninger om din havestil: den romantiske, den minimalistiske eller den vilde
- Oplysninger om dine interessegrupper: planter, dyr, hus & have, bolig og leg i haven
Oplysningerne om køn, bolig/haveforhold, havestil og interessegrupper indsamles med henblik på at kunne sende de relevante nyhedsbreve mv. til netop dig.
- Deltagelse i konkurrencer i forbindelse med nyhedsbreve er betinget af tilmelding til Plantoramas nyhedsbrev.
- Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes igen. Ved afmelding deltager du dog ikke længere i den månedlige lodtrækning om et gavekort på 500 kr. til Plantorama.
- Ved at deltage i sådanne konkurrencer accepterer du, at Plantorama må offentliggøre dit navn og hjemby på vores platform, hvis du vinder konkurrencen.
- Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.
- Der tages forbehold for trykfejl.
- Vinderen kontaktes via den mail, der er tilmeldt vores nyhedsbrev.
- Hvis vinderen ikke har henvendt sig inden for 7 dage efter at have fået besked via mail, forbeholder Plantorama sig ret til at trække en anden vinder.
- Oplysninger, du afgiver ved din deltagelse i konkurrencen, vil ikke blive afgivet til tredjepart.
Når du tilmelder dig lageragent, får du en besked, når en udsolgt vare igen er tilbage på hylderne. I forbindelse med din tilmelding afgiver du oplysninger omkring din mailadresse og dit navn, og dem bruger vi til det formål at kontakte dig om den vare, du har angivet at ville have besked om. Når du tilmelder dig lageragent, giver du samtidig samtykke til at modtage Plantoramas nyhedsbrev med en masse spændende tilbud og events i dit lokale center.
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kundskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Personoplysninger opbevares udelukkende på sikre servere inden for EU.
I praksis er det ikke muligt at etablere 100 % sikkerhed, og vi kan derfor ikke garantere, at oplysningerne er helt beskyttet mod nogen, som vil lykkes med at omgå sikkerhedsforanstaltninger og skaffe sig adgang til oplysningerne.
Dine personoplysninger videregives ikke til tredjemand, medmindre dette er påkrævet i medfør af ufravigelige lovkrav eller myndighedskrav. Personoplysninger overlades i visse tilfælde til de databehandlere, som er tilknyttet Plantorama. Databehandlerne behandler alene personoplysningerne efter instruks fra Plantorama og kun til de specifikke formål, der er oplyst i denne politik.
Plantorama opbevarer kun dine personoplysninger så længe dette er nødvendigt for opfyldelse af de ovennævnte formål, eller så længe det er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hvis du framelder dig tjenesten igen, sletter Plantorama dine personoplysninger inden for 1 måned.
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at konkrete oplysninger om dig anvendes, og du kan tilbagekalde dit samtykke. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte eller vildledende, har du ret til, at de bliver rettet eller slettet. Når du har sendt en anmodning, har Plantorama A/S 4 uger til at udlevere/rette/slette oplysningerne.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Plantoramas kundeservice. Plantorama forbeholder sig ret til at opdatere denne politik; ved væsentlige ændringer giver vi dig besked via e-mail.
Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K., Danmark.