Handelsbetingelser

Indledning

Følgende handelsbetingelser indeholder de vilkår og betingelser, der gælder, når du bestiller, køber eller returnerer produkter fra rains.com.

Handelsbetingelserne skaber en juridisk bindende aftale mellem dig og Rains ApS, Ib Spang Olsens Gade 12, 8200 Aarhus N, Danmark, som anses for juridisk sælger i forbindelse med alle køb.

Aftaleindgåelse

Ved at afgive en bestilling på rains.com erklærer du, at du udelukkende køber til privat brug.

Ved at klikke ”Betal nu” afgiver du en bindende bestilling på varerne i din indkøbskurv. Der indgås en bindende købsaftale, når du modtager en ordrebekræftelse fra os. Ordrebekræftelsen anses for modtaget, så snart vi har afsendt den til den e-mailadresse, som du har angivet under bestillingen, og når e-mailen er nået frem til serveren hos din e-mailudbyder.

Vores rettigheder i forbindelse med dine ordrer, returneringer og tilbagebetalinger

Vi forbeholder os retten til helt eller delvist at afvise eller annullere en ordre samt at afvise en returnering eller en anmodning om tilbagebetaling, hvis omstændighederne gør det nødvendigt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis:

  • produktet ikke længere er tilgængeligt, er udsolgt, eller der opstår leverings- eller forsyningsproblemer.
  • der foreligger åbenlyse pris- eller publiceringsfejl på vores hjemmeside.
  • dine faktureringsoplysninger eller leveringsoplysninger er forkerte, ufuldstændige eller ikke kan verificeres.
  • betalingen ikke godkendes, tilbageføres (fx via chargeback), eller vi ikke modtager betalingen inden for rimelig tid.
  • ordren, returneringen eller anmodningen om tilbagebetaling fremstår mistænkelig, usædvanlig eller potentielt svigagtig.
  • ordren afgives med henblik på videresalg eller i strid med vores købsbegrænsninger.
  • du forsøger at omgå vores systemer, købsbegrænsninger, rabatter eller sikkerhedsforanstaltninger, eller bruger automatiserede systemer, scripts, bots eller tredjepartstjenester til at afgive ordrer eller indsende anmodninger om returnering eller tilbagebetaling.
  • du gentagne gange køber et stort antal produkter via en eller flere tilknyttede konti (fx med samme eller lignende leveringsadresse, telefonnummer, betalingsmetode, e-mailadresse, enhed eller IP-adresse) og samtidig foretager et usædvanligt højt antal returneringer, hyppige tilbagebetalingsanmodninger eller chargebacks eller på anden måde udnytter vores systemer i ond tro.
  • der er indikationer på misbrug, svig, systematisk udnyttelse af rabatter eller kampagnetilbud, eller returneringer ikke overholder de fastsatte betingelser for varer og tilbagebetalinger.
  • du overtræder gældende lovgivning eller disse handelsbetingelser.

Ved rimelig mistanke om svig, misbrug eller adfærd i ond tro forbeholder vi os endvidere retten til at:

  • afvise eller annullere igangværende eller fremtidige ordrer,
  • afvise returneringer eller tilbagebetalingsanmodninger,
  • tilbageholde tilbagebetaling i det omfang, det er tilladt efter lovgivningen, og/eller
  • suspendere eller lukke de berørte konti.

Hvis vi afviser eller annullerer en ordre, tilbagebetaler vi allerede modtagne beløb i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde eller modregne beløb, hvor det er lovligt, for eksempel for at dække leveringsomkostninger ved uafhentede pakker, administrative omkostninger i forbindelse med chargebacks eller tab som følge af svigagtig eller misbrugende adfærd.

Har du spørgsmål om vores rettigheder, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.

Priser

De priser, der vises på dk.rains.com på det tidspunkt, hvor du afgiver din bestilling, er gældende. Alle priser er angivet i DKK og inkluderer dansk moms.

Kampagner

Vores tilbud er kun tilgængelige i en begrænset periode, så længe lager haves. Rains forbeholder sig retten til at stoppe tilbuddene uden forudgående varsel. Hvis et produkt er købt online eller i en butik før den aktuelle kampagne, kan vi ikke refundere prisforskellen.

Ved returnering af et produkt, der er en del af en ordre med flere produkter eller er et kampagnetilbud, skal alle dele af købet returneres. Hvis varerne ikke returneres, fratrækkes deres værdi i kreditten.

Levering

Leveringstid afhænger af den valgte leveringsmetode og fremgår under checkout.

Ved køb for over 799 kr. er levering gratis. Ved køb under dette beløb tillægges leveringsomkostninger. Gebyrets størrelse afhænger af den valgte leveringsmetode og vises under checkout. Leveringsomkostninger opkræves af Rains.

Hvis en pakke ikke afhentes, returneres den automatisk til vores lager. Du modtager herefter en refundering af varernes pris fratrukket eventuelle leveringsomkostninger.

Betaling

Vi tilbyder følgende betalingsmuligheder: Dankort, Visa, Mastercard, JCB, MobilePay, Apple Pay, Google Pay og Klarna. Vi forbeholder os retten til at afvise bestemte betalingsmetoder for en given bestilling og til at henvise til andre betalingsmetoder. Vi accepterer kun betalinger fra konti inden for Den Europæiske Union (EU). Du skal selv dække eventuelle omkostninger i forbindelse med pengetransaktioner.

Vi forbeholder os retten til at opkræve et gebyr på 100,00 kr. for forsinket betaling pr. betalingspåmindelse, hvis du misligholder din betalingspligt. Du har ret til at fremlægge dokumentation for, at det faktiske tab var væsentligt mindre end det angivne gebyr, eller at vi ikke har lidt noget tab.

Du samtykker til udelukkende at modtage fakturaer og kreditnotaer i elektronisk form.

Sikkerhed

Du kan trygt handle med dit betalingskort i Rains’ webshop. Vores betalingssystem kræver 3D Secure, en verdensomspændende sikkerhedsstandard verificeret af Visa og Mastercard. Hvis dit betalingskort ikke er anerkendt som 3D Secure, eller hvis du har problemer med, at dine 3D Secure-data ikke bliver accepteret (Verified by Visa, Mastercard Secure osv.), anbefaler vi, at du kontakter din bank for at dobbelttjekke, om dit betalingskort er 3D Secure.

Køb nu, betal senere med Klarna

Du har også mulighed for at købe nu og betale senere med Klarna. Klarna er en ekstern betalingsudbyder, som sender dig betalingsoplysninger, efter din ordre er afsendt. Vær opmærksom på, at brug af Klarna udgør et kreditkøb, og at der dermed kan være økonomiske forpligtelser forbundet med brugen.

Hvis du returnerer produkter, som er bestilt med Klarna, håndterer Klarna også din refundering direkte. Har du spørgsmål vedrørende din betaling, kan du kontakte Klarnas kundeservice.

E-gavekort

E-gavekort har ingen udløbsdato og kan bruges som betalingsmiddel på dk.rains.com (DK-webshop). E-gavekortet kan ikke bruges i fysiske Rains-butikker.

Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter, men du har ret til at få udbetalt restværdien via den oprindelige elektroniske betalingsmetode i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Et gavekort kan bruges i én eller flere transaktioner, indtil saldoen er opbrugt.

Ved returnering af varer, der er betalt med gavekort, tilbageføres det tilsvarende beløb til gavekortet. Hvis der er brugt en kombination af gavekort og en anden betalingsmetode, sker refunderingen forholdsmæssigt og, så vidt muligt, til de respektive betalingsmetoder.

Fortrydelsesret

Når du handler på nettet, har du som forbruger ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage efter modtagelse af varen uden at angive en grund.

Du kan fortryde dit køb ved at 1) meddele os (for eksempel pr. e-mail eller brev), at du ikke længere ønsker at fastholde aftalen, og 2) returnere din bestilling til os med den medsendte returlabel senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at bruge din fortrydelsesret.

Hvis du ønsker det, kan du bruge vores returformular, men det er ikke påkrævet. Du kan også bruge den standardfortrydelsesformular, som er tilgængelig på retsinformation.dk. Du anses for at have overholdt fortrydelsesfristen, hvis du indsender returformularen, e-mailen eller brevet, inden perioden på 14 dage udløber.

Hvis du ophæver din købsaftale ved at bruge din fortrydelsesret, er vi forpligtede til at refundere alle betalinger, vi har modtaget fra dig, inklusive leveringsomkostninger (undtagen eventuelle omkostninger forbundet med, at du har valgt en anden leveringsmetode end den standardlevering, vi tilbyder), uden ugrundet forsinkelse og senest inden for 14 dage fra den dag, hvor vi modtog din meddelelse om, at du fortryder købsaftalen. Refunderinger tilbageføres til dig via samme betalingsmetode, som du brugte ved det oprindelige køb. Vi opkræver ikke gebyrer i forbindelse med refunderingen. Vi tilbageholder dog din refundering, indtil vi har modtaget de returnerede varer, eller indtil du har dokumenteret, at du har returneret varerne.

Den returnerede vare skal være i original stand og i original emballage med intakt prismærke. Vi forbeholder os retten til at fratrække værdiforringelse fra returbeløbet, hvis produktet ikke er i original stand.

Se også siden om fortrydelsesret.

Returnering

Vi tilbyder dig en ekstra ret til returnering, som vi tilbyder frivilligt og uafhængigt af din 14-dages fortrydelsesret. Din juridiske fortrydelsesret forbliver unåret heraf.

Rains tilbyder i alt 30 dage fra modtagelsesdatoen til at meddele, at du vil returnere intakte produkter. Den returnerede vare skal være i original stand og i original emballage med intakt prismærke, hvorefter vi returnerer det fulde beløb. Vi forbeholder os retten til at fratrække værdiforringelse fra returbeløbet, hvis produktet ikke er i original stand.

Vi gør opmærksom på, at vi desværre ikke kan tilbyde at ombytte din ordre, medmindre den modtagne vare er defekt, eller du har modtaget en forkert vare. Hvis du har brug for en anden størrelse eller et andet produkt, kan du i stedet afgive en ny ordre i vores webshop.

På returneringssiden kan du se, hvilke oplysninger vi har brug for, og hvortil returvaren skal sendes.

Hvis du returnerer varer med vores returlabel, opkræver vi 29 kr., som fratrækkes din refusion. Vi opkræver returfragt pr. ordre, der returneres til os. Du er ansvarlig for forsendelsen af de varer, du returnerer, indtil de har nået vores lager.

Hvis hele købet returneres, får du hele leveringsgebyret refunderet.

Ved højtider som jul og nytår er returfristen udvidet. Den returnerede vare skal være i ubrugt stand og i original emballage med intakt prismærke.

Bemærk: Det er ikke muligt at returnere varer købt på rains.com i vores fysiske Rains-butikker. Tilsvarende kan varer købt i en Rains-butik ikke returneres via rains.com. Vi kan dog altid tilbyde ombytning til en anden vare, farve eller størrelse i vores Rains-butikker. Medbring din leveringsseddel eller faktura ved ombytning i butik.

Reklamationer og forkert leverede varer

Varer købt på rains.com eller i en Rains-butik er omfattet af den lovpligtige 2-årige reklamationsret. Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede ved levering, eller hvor årsagen til fejlen var til stede på leveringstidspunktet.

Hvis du modtager en vare med fejl eller mangler, tilbyder vi uden omkostninger enten reparation, ombytning eller refundering. Hvis du vælger at få produktet repareret ved fremsendelse af reservedele frem for ombytning eller refundering, udvides reklamationsretten til 3 år fra den oprindelige købsdato, i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Vi dækker alle udgifter i forbindelse med reparation, ombytning eller returnering af den defekte vare, herunder fragt.

Hvis du har modtaget en forkert vare eller forkert størrelse, tilbyder vi en gratis returlabel og sender den korrekte vare til dig hurtigst muligt. Hvis ombytning ikke er mulig, tilbyder vi enten refundering eller et tilgodebevis.

Bemærk: Reparation indebærer fremsendelse af reservedele, hvor det er muligt, og omfatter ikke reparation foretaget af Rains. Rains forbeholder sig retten til at vurdere, om en mangel skal afhjælpes ved reparation eller ombytning, og forbeholder sig ligeledes retten til at afvise reparation og ombytning, hvis det er umuligt eller uforholdsmæssigt. I så fald tilbyder vi refusion, helt eller delvist.

Det er ikke muligt at returnere eller reklamationsbehandle varer købt på rains.com i vores fysiske Rains-butikker. Tilsvarende kan varer købt i en Rains-butik ikke returneres eller reklamationsbehandles via rains.com. Vi kan dog altid tilbyde ombytning til en anden vare, farve eller størrelse i vores Rains-butikker. Medbring din leveringsseddel eller faktura ved ombytning i butik. Hvis du ikke har mulighed for at besøge en butik, eller hvis du er i tvivl om processen, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeserviceteam på mail@rains.com.

Se også produktgaranti.

Forsendelse

Alle varer sendes som pakkepost med Bring eller PostNord. Du modtager en mail med dine forsendelsesoplysninger, når din ordre er på vej. Hvis du ikke har modtaget din ordre inden for 14 hverdage efter, at du har modtaget din ordrebekræftelse, er det dit ansvar at kontakte Rains kundeservice. Så snart du modtager pakken, bør du bese varen for at tjekke for eventuelle skader, fejl eller mangler. Hvis du mod forventning modtager en vare med fejl eller mangler, bedes du kontakte vores kundeservice med det samme.

Hvis du ikke afhenter din pakke eller afviser modtagelse, sker der en automatisk refundering af dit køb fratrukket eventuel betaling for forsendelse.

Klager

Du kan indgive en klage over en vare, som du har købt hos os, hvis du ikke kan opnå en løsning direkte med vores kundeservice, eller hvis du mener, at varen ikke lever op til dine rettigheder som forbruger.

Klagen kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus.

Kontaktinformation

Sidst opdateret 19.10.2026