Job og karriere
Bliv centerchef
Læs om jobrollen som centerchef, ansvaret for centret, ledelse af teamet og mulighederne for at udvikle dig hos os.
Som centerchef hos Plantorama har du det overordnede ansvar for drift, udvikling og ledelse af centret. Du sætter retningen for hverdagen og skaber rammerne for, at både kunder, medarbejdere og ledere trives og lykkes.
Du leder centrets ledergruppe og arbejder for at skabe et stærkt samarbejde på tværs af afdelingerne. Samtidig omsætter du Plantoramas strategi til konkrete handlinger i centret og sikrer fokus på både kundeoplevelser, medarbejderudvikling og resultater.
Som centerchef har du ansvaret for centrets drift og økonomi, herunder opfølgning på mål, budgetter og nøgletal. Du samarbejder tæt med hovedkontoret og arbejder løbende med udvikling af centret, processer og medarbejdere, så Plantorama fortsat er en inspirerende destination for både kunder og kolleger.
Stillingen er for dig, der motiveres af at udvikle mennesker, skabe resultater gennem andre og gå forrest som leder. Her får du mulighed for at kombinere ledelse, forretningsforståelse og samarbejde i en rolle med stor indflydelse på både mennesker og resultater.
Det får du som medarbejder
Fokus på din sundhed og trivsel
Vi værner om vores medarbejderes sundhed og trivsel. Vi har sundhedstiltag og -ambassadører, der sikrer en sund og tryg arbejdsplads.
Personalegoder
Nyd godt af vores personalegoder, såsom personalerabatter i alle vores centre inklusive caféen.
Pension- og sundhedsordning
Vi tilbyder en solid pensionsordning og en omfattende sundhedsforsikring, der sikrer din tryghed og trivsel gennem hele livet.