Sådan planter du prydgræsser i højbede

Guide · 12. marts 2026

Sådan planter du prydgræsser i højbede

Prydgræsser kræver næsten ingen vedligeholdelse, og de pryder haven med gyldne farver. Læs i guiden hvordan du planter græsserne i højbedet.

Prydgræsser kræver stort set ingen vedligeholdelse, så de er ideelle til de travle og knap så kyndige havemennesker. Derudover bringer græsserne gyldne farver og nye former ind i haven samtidig med at introducere et minimalistisk og eksotisk udtryk i en ellers vinterkedelig have.

Der findes et væld af spændende prydgræsser, som passer godt ind i alle slags haver. Elefantgræsser, staudehirser og lampepudsergræsser er blandt de populære i de danske haver.

Prydgræsser skal klippes ned én gang om året i marts-april måned. Du kan bruge en hækkeklipper, rosensaks eller en rive, som i mange tilfælde fungerer udmærket. Gødningen foregår med en allround havegodning omkring 1. maj, hvor der er godt gang i den nye vækst.

Husk at nyplantede græsser skal vandes flittigt det første års tid, så de ikke tørrer ud i rødderne.

Sådan planter du prydgræsser i højbede

Fornøjelsen ved at plante prydgræsser bliver kun større, når du planter i højbede. Højbede er nemlig dekorative og gør ofte planteprojektet mere overskueligt. De giver samtidig planterne optimale vækstbetingelser, da jorden i højbedet kan gøres ekstra næringsrig.

Plantning i højbede trin-for trin

  • Fyld højbedet med muldjord iblandet et jordforbedringsmiddel.
  • Plant græsser i samme dybde, som de står i potten. Græsser må ikke plantes for dybt.
  • Vand med minimum 15 liter vand pr. plante efter udplantning, så rødderne ikke tørrer ud.

Se forslag til placering af prydgræsser nedenfor.

Prydgræsser plantet i højbed

Planteliste

  • Staudehirse, Panicum ’Prairie sky’ og ’Heavy metal’
  • Japansk star, Carex ’Ice dance’ og ’Evergold’
  • Kinesisk elefantgræs, Miscanthus ’Cabaret’
  • Liriope, Liriope muscari
  • Elefantgræs, Miscanthus ’Purple fall’
  • Hvidstribet elefantgræs, Miscanthus ’Morning light’
  • Rød lampepudsergræs, Pennisetum advena ’Rubrum’
  • Blå bjørnegræs, Festuca glauca ’Intense blue’
Staudehirse og japansk star
Kinesisk elefantgræs og liriope
Elefantgræs ’Purple fall’
Hvidstribet elefantgræs
Rød lampepudsergræs